Ansigtsmuskler
- Caroline Johansen
- 29. mar. 2021
- 3 min læsning
Muskler kan:
• Trække sig sammen (kontraktion)
• Slappe af igen
Der findes flere muskeltyper som, alt efter deres opgave, har forskelligt udseende. Som de eneste muskler i kroppen er ansigtets muskler såkaldte hudmuskler. Det vil sige, at de typisk har udspring fra kraniet og fæstner i huden. Dette gør, at musklerne ikke styrer et led, som de resterende muskler gør, og derfor beskrives deres funktion lidt anderledes. Hudens elasticitet gør, at huden opnår sin oprindelige stilling igen, når musklen slapper af.
Massage teori:
Formål
Afrensning af epidermis Afspænding af muskulaturen Stimulering af blodcirkulationen Styrkning af vævet Øgning af gennemstrømningen
Krav
Rolig rytme Rigtig hastighed Smidige hænder, der tilpasser sig Indret tryk efter musklernes størrelse og foreliggende hudtilstand Korrekt ergonomi Hensyntagen til blufærdighed og rolige omgivelser
Massagetag
Efflurage Pettrisage Tampotement Pincement jacket Friktioner Vibrationer
Muskler
1 Occipitofrontalis
Occipitofrontalis består af to muskler:
Nakkemusklen (m. occipitalis)
Udspring: Nakkebenet (Os Occipitale).
Tilhæftning: Skalpen (Galea aponeurotica).
Funktion: Sørger for at trække den behårede hovedhud bagover.
Pandemusklen (m. frontalis)
Udspring: Pandebenets øjenbuer.
Tilhæftning: Skalpen (Galea aponeurotica).
Funktion: Flad parret muskel. Hæver øjenbrynene og trækker skalpen frem (anterior), som når man rynker panden
på tværs. Vigtig mimisk muskel
2 Tindingemusklen (m. temporalis)
Udspring: Tindingebenet (os temporale).
Tilhæftning: Øverst på underkæbens opadstigende gren.
Funktion: Flad vifteformet muskel. Løfter underkæben (mandibula) mod overkæben (maxilla) og samarbejder
med masseter og andre dybereliggende muskler om de malende bevægelser i tyggeprocessen.
3 Tyggemusklen (m. masseter)
Udspring: Foran på kindbenet (os zygomaticum).
Tilhæftning: Underkæbens (mandibula) vandrette gren.
Funktion: En flad firkantet muskel. Løfter underkæben (mandibula) mod overkæben (maxilla) og samarbejder med
m. temporalis om den malende bevægelser i tyggefunktionen (elevation af mandibula).
4 Procerusmusklen (m. procerus)
Udspring: Øverst på næserod (inferiort dorsum nasi).
Tilhæftning: I huden mellem øjnebrynene.
Funktion: Lille pyramideformet muskel. Mimisk. Laver vandrette rynker over næsen (glabella) og trækker huden mellem brynene nedad (depression
5 Øjenbrynsrynkeren (m. currugator supercilii)
Udspring: Øjenbrynsbuen tæt på næseroden (inferior frontalis).
Tilhæftning: Huden øverst og midt på brynet.
Funktion: Trækker brynene sammen og rynker glabella lodret (adduktion og depression).
6 Øjets ringmuskel (m. orbicularis oculi)
Øjets ringmuskel (orbicularis oculi) deles i to dele, som virker uafhængigt af hinanden:
Øjets omgivelser (m. pars orbitalis)
Udspring: Indre øjenkrog (os frontale og os maxilla).
Tilhæftning: Løber i lukkede ellipser rundt om øjet sammen med musklerne occipitofrontalis og corrugator supercilii og tilhæfter i huden ved øjenbrynet.
Funktion: Kniber øjet sammen og er årsag til smilerynkerne i ydre øjenkrog.
Øjenlågsdelen (m. pars palpebralis)
Udspring: Indre øjenkrog (frontale).
Tilhæftning: Ydre øjenkrog.
Funktion: Blinker med øjet og lukker øjet ved søvn.
7 Næsens muskel (m. nasalis, m. pars transversa)
Udspring: Overkæben (os maxillare) over hjørnetandens rod.
Tilhæftning: Øverst på næsebenet (os nasale).
Funktion: Denne muskel sørger for at åbne og knibe næseborene sammen. Arbejder sammen med andre små muskler omkring næsen. Vingeformet muskel.
8 Overlæbens løftemuskel (m. levator labii superioris)
Udspring: Overkæben og kindebensbuen (os maxilla og os zygomaticum).
Tilhæftning: I huden ved overlæben.
Funktion: Tynd trekantet muskel. Trækker mundvigene bagud og opad (elevation og abduktion af øvre læbe). Har stor mimisk funktion.
9 Trompetermusklen (m. buccinator)
Udspring: Overkæben (os maxilla) og underkæben (os mandibula).
Tilhæftning: Over- og under læbe. (modilus).
Funktion: Trækker kinderne ind og holder føden under tænderne. Bruges fx, når man spiller på trompet.
10 Kindmusklen (m. zygomaticus)
Består af to smalle muskler (zygomaticus minor og zygomaticus major), som ligger lige ved siden af hinanden.
Udspring: Yderst på kindbensbuen (lateralt på os zygomaticum).
Tilhæftning: I mundvigen (modiolus).
Funktion: Trækker mundvigene bagud og opad, som ved smil og latter (elevation og abduktion af angulis oris)
11 Mundens ringmuskel (m. orbicularis oris)
Udspring: Løber i ring og holdes på plads af muskler med
tilhæftning rundt om læberne (modiolus).
Tilhæftning: Mundvigen (modiolus).
Funktion: Presse læberne imod tænderne ellers deltager den i at bevæge læberne i alle retninger. Har stor mimisk betydning.
12 Mundvigssænkeren (m. depressor anguli oris)
Udspring: Underkæbens nederste spids (fossa incisive mandible).
Tilhæftning: I huden ved mundvigen (modilus).
Funktion: Trækker mundvigene nedad. Er en trekantet muskel.
13 Hagemusklen (m. mentalis)
Udspring: Underkæben nederste spids (fossa incisive mandible).
Tilhæftning: I huden lige over hagen.
Funktion: Rynker huden over hagen og skubber læben frem ad (protaction) fx som ved et skeptisk ansigtsudtryk.
コメント