Hårvækst teori

Hårets opbygning

Hårets anatomi:

• Cuticula (skællaget)

• Cortex (barken)

• Medulla (marven)

Hårets opbygning

1. Håret starter i matrix og bliver skubbet op og sættes under pres

2. Her dannes hårets bark (cortex) og hårets marv (medulla)

3. Herefter bliver håret mere forsnævret og bliver til skællaget (cuticula)

4. Håret bevæger sig ud af folliklen ved hjælp af talg.

Hårets livscyklus

· Lanugohår

· Vellushår

· Intermedia hår

· Terminalhår

Igennem hele livet har vi disse fire forskellige slags hår. Vigtigt at forstå at de overlapper hinanden.

Lanugohår

I forsterstadiet dannes der hårkimer. Et hårkim er en celle. Hvert hårkim indeholder en anden celle, som er en matrixcelle. Det er den celle, der bestemmer form, farve og vækst og bliver til modercellen. Modercellen giver arveanlæggene til de senere hår, der skal begynde at vokse.

2 måneder efter befrugtningen dannes alle hårskækkene i dermis.

3 måneder efter befrugtningen begynder der at vokse lanugohår, som er meget fint silkeagtigt hår, uden farve.

Vellushår

2 måneder før fødslen begynder lanugohårene at falde af. Hver gang et lanugohår falder af, erstattes det af et vellushår.

Vellushår er meget fine og bløde og i modsætning til lanugohårene har vellushårene farve. De findes overalt på kroppen, på nær håndflader, fodsåler og læber.

Intermedia

I forbindelse med puberteten vil vellushårene enkelte steder på kroppen langsomt blive omdannet til intermediahår. Det drejer sig primært om armhuler og kønsbehåring, men hos mænd gælder det også skægvækst og hår på ryg og bryst. Intermediahår vil opleves mørkere og grovere. Intermediahår er mere et overgangshår end en decideret hårtype, dvs. at det er stadiet mellem et vellushår og et terminalhår.

Terminalhår

Når man er 20 år, vil de fleste af et menneskes hår være terminalhår, men stadig intermediahår, vellus og måske enkelte lanugohår. Disse hår vil bevæge sig længere ned i dermis og blive mørkere og grovere. Hvor hårene er placeret, og i hvilket omfang afhænger af alder, køn og genetik.

Når man er 30 år begynder hårene igen at skiftes ud. Hver gang man taber et terminalhår, kommer der et vellushår.

På den måde er der nogle der bliver mere og mere tyndhårede, det forklarer hvorfor mange ældre har meget fint hår, eller ikke særlig meget hår.

Hårets vækst

Håret opstår i hårfolliklen omkring hårpapillen i matrix (modersubstansen)

Hårpapillen er den fordybning, der sidder nederst i hårsækken og modtager energi fra blodet og sender det videre over i matrix.

Her dannes så keratinocytterne, som danner selve hårsubstansen keratin.

Keratinocytterne har den hurtigste celledeling på kroppen, deler sig nemlig hver 24. time.

Hårets pigment (melanin)

Hårets farve bliver dannet sammen med keratinen af en anden type celler, nemlig melanocytterne.

De producerer farvepigmentet melanin. Der findes to slags pigmenter.

Kornede pigmenter (eu-melanin) går fra sort til mørkerød (hårets mørke farve)

Diffuse pigmenter (phao-melanin) går fra rød til bleggul (hårets lyse farve)

Vækstfaser

Anagene fase (3-6 år)

Katagene fase (3-4 uger)

Telogene fase (3 til 9 måneder)

Vækstfasen

Den anagene fase (3-6 år)

• I vækstfasen vokser håret cirka:

- 12-18 cm pr. år

- 1-1,5 cm pr måned

- 2,3-3,5 mm pr. uge

- 0,33-0,5 mm pr. dag

• Ca. 85% af alle hårsækkene befinder sig i vækstfasen

• Håret får næringen direkte fra blodet igennem hårpapilla

Overgangsfasen

Den katagene fase (3-4 uger)

• Hårpapillaen lukker i denne fase for næringstilførslen til matrix og celledelingen stander.

• Hårsækken trækker sig langsomt sammen og håret bliver omdannet til et kolbehår.

• Cirka 1% af alle hårsækkene befinder sig i overgangsfasen.

Hvilefasen

Den telogene fase (3-9 måneder)

• Her foregår der jo ikke længere en celledeling, men håret bliver siddende i den sammentrukne hårsæk.

• Hvilefasen er som regel tættere på de 3 måneder end de 9.

• Cirka 14% af alle hårsækkene befinder sig i hvilefasen

• Dette er hårets livscyklus og det foregår kontinuerligt. En ny vækstfase starter når hvilefasen slutter. Det sker langsomt og det nye hår skubber det gamle ud igennem hårsækken.

• Vi taber imellem 50-100 hår dagligt.

Denne cyklus foregår kontinuerligt, og en ny vækstfase starter, når hvilefasen slutter. Hårsækken udvider sig langsomt, og det nye hår skubber det gamle ud. Sammenligner vi hovedhårets vækstfaser med fx et vippehårs vækstfaser, varer et vippehårs vækstfase kun 1-2 måneder og går meget hurtigt til hvilefasen, der varer i få dage.

Hirsutisme og hypertrikose

Der findes forskellige former for forøget hårvækst bl.a. hirsutisme og hypertrikose. Begge tilstande er dog vanskelige at bestemme i forhold til, hvad man betragter som den normale variation inden for behåring.

Hirsutisme

Ved hirsutisme forstår man en øget hårvækst af mandlig karakter, fx under arme, kønsbehåring, skæg og bryst. Dette kan skyldes en øget mængde androgene hormoner eller en øget følsomhed i hårfolliklen. Udover den øgede hårvækst kan der være tale om hormonelle forandringer, der kommer til udtryk som stemmeforandring, acne, muskel-

vækst, høje tindinger og uregelmæssig menstruation. I det tilfælde vil der være tale om virilisme. Virilisme er altså en sygdom, hvor hirsutisme er indbefattet.

Hypertrikose

Ved hypertrikose forstår man en øget behåring, lokalt eller på større dele af kroppen. Hypertrikose er ofte genetisk eller racemæssigt betinget, hvilket fx er almindeligt hos kvinder fra middelhavslandene. Lidelsen kan dog også være fremkaldt af medikamenter, fx anabolske steroider. Hypertrikose er en betegnelse for unormal hårvækst på alle dele af kroppen, og en hårvækst som er mere end den sædvanlige hos individer af samme køn, alder og race.

Vækstfaser – mere uddybet

Den anagene fase - vækstfasen

Denne fase varer fra 1 måned op til 6 år. De nødvendige næringsstoffer bliver tilført direkte fra blodbanerne gennem hårpapillen, så celledelingen kan foregå, og håret kan vokse. Hvor

lang tid, hårene er i denne fase, er meget forskelligt. Det afhænger af, hvor på kroppen det er. Genetik spiller også en rolle. Håret på hovedet er det hår, der er længst tid i den anagene fase, hvorimod vippehårene er i denne fase i kortest tid. Ca. 85 % af alle hårsækkene befinder sig i vækstfasen.

Den katagene fase - overgangsfasen

Denne fase varer 3-4 uger. Hårpapillen lukker i denne fase for næringstilførslen til modersubstansen, og celledelingen omkring hårpapillen standser. Hårsækken trækker

sig langsomt sammen, og håret bliver omformet til kolbehår. Ca. 1 % af alle hårsækkene befinder sig i overgangsfasen.

Den telogene fase - hvilefasen

Denne fase varer fra få dage op til 9 måneder. Der foregår ikke længere nogen celledeling omkring hårpapillen. Håret bliver siddende i den sammentrukne hårsæk. Hvilefasen er som reglen tættere på de tre måneder end ni. Ca. 14 % af alle hårsækkene befinder sig i hvilefasen.