Hudens lag

Huden inddeles i 3 overordnede lag:

1. Epidermis

2. Dermis

3. Subcutis

Epidermis

Det er det øverste hudlag, og det vi som kosmetikere arbejder på.

Det inddeles i yderligere 5(6) lag:

· Stratum disjunktum

· Stratum corneum

· (stratum lucidum) - hænder og fødder

· Stratum granulosum

· Stratum spinosum

· Stratum basale

Basalcellemembranen à cellevandringen

Turn-over 3-4 uger (cirka 28 dage)

Stratum basale (det 1. levende lag):

I Stratum basale/basalmembranen ligger basalcellerne, som er de levende hudceller, der blandt andet indeholder vores arvemateriale (DNA)

Basalcellerne ligger på en tynd membran. På tværs af membranen ernæres basalcellerne af næring, der siver op fra dermis (blod=næring)

Når basalcellen deler sig og bliver til to, bliver den ene basalcelle liggende og deler sig igen, og den anden celle begynder en langsom vandring op mod overfladen (stratum corneum)

Cellerne bliver holdt sammen af proteintråde, der hedder desmosomer, som gradvist bliver nedbrudt på cellevandringen

Stratum spinosum (det 2. levende lag):

Stratum spinosum er det lag hvor cellerne vandre fra stratum basale til stratum corneum. Cellerne bliver fladere og forhorner(keratiniser) sig gradvist i takt med at mængden af vand, næring og salte mindskes.

I dette lag findes også langerhansceller, disse er en del af immunforsvaret.

Stratum corneum består udelukkende af mange døde hudceller, som ligger i 8-12 lag. Det er antallet af døde hudceller, som definerer stratum corneum.

Når man laver en peeling, er det ikke hele stratum corneum, der skubbes af, men en mindre mængde (stratum disjunktum).

Stratum granulosum (det 3. levende lag):

Stratum granulosom kaldes det kornede lag fordi, der nu dannes korn inde i keratinocytten.

De keratinfibriller, der tidligere blev dannet i cellen, bliver nemlig nu omdannet til keratohyalinkorn, som er næste trin i dannelsen af keratin inde i cellen.

Dannelsen af keratohyalinkorn inde i cellen påvirker cellens cytoplasma, og fedt og fugtstoffer presses nu ud af cellen gennem cellemembranen, hvor det efterfølgende indgår som en del af NMF (natural moisturing factor). NMF er den substans, som er med til at holde sammen på cellerne, efterhånden som de keratiniserer. På den måde hjælper NMF med at holde huden hel, smidig og fugtig. NMF virker ved at holde hudens eget fugt inde, så der ikke sker en fordampning. NMF er også det, der opløses ved brug af kemiske peelinger.

Stratum lucidum, corneum og disjunktum (de tre døde lag):

Når cellerne er helt keratiniseret, afstødes de som døde hudceller

Der er de tre levende lag, som vi lige har været igennem og de tre døde lag (lucidum, corneum og disjunktum). Keratin er et svovlholdigt proteinstof, der også gør hår og negle hårde som horn, der af navnet hornlag (stratum corneum)

Det tager ca. 3-4 uger, fra cellen starter sin vandring fra stratum basale og til den når ud til stratum corneum som en synlig hudcelle. De døde hudceller slides af og på den måde holder epidermis en nogenlunde konstant tykkelse (under en millimeter)

Epidermis, hudens teint

Farven på huden består af tre pigmenteringer:

• Karoten

• Hæmoglobin

• Melanin

Samt de forskellige kombinationsmuligheder af overstående.

Karoten er den gule farve, som findes i subcutis.

Hæmaglobin er en røde farve, som kommer fra blodkarerne og de små kabilærer.

Melanin er hudens brune farve og skal beskytte os mod solens UV stråler, melanin findes på basalcellemembranen.

Imellem basalcellerne, ca. hver 10 – ligger de melaninproducerende celler, melanocytter, som er ansvarlig for hudens brune farve. Når melanocytterne bliver aktiveret af sollys, spreder den sine dendritter (fange arme) ud og beskytter de omkringliggende 10 celler cirka. Melanocytter er sløve celler, derfor skal vi være forsigtige i solen, helt op til 14 dage.

Melanin beskytter vores dna som er meget følsomt.

Melanin findes også i hårrodden (eu- og phaeomelanin)

Hos albinoer er der en defekt i arvemassen.

Fregner er pigmentpletter, der bliver lyser om vinteren og mørkere om sommeren. Det skyldes områder med forskellig aktivitet af melanocytter.

Skønhedspletter/modermærker er pigmentering – lokal overaktivitet.

Dermis

Det er det mellemliggende hudlag. Det består af:

· Bindevæv (protein)

· Små blodkar (kapillærer)

· Svedkirtler

· Hårfollikel m. hårrpd, hårmuskel og talgkirtel.

· Små lymfekar

· Sanseceller (nerver

· Fibroblaster - danner kollagen (hudens ”fyld”) og elastin (hudens elastik)

Ca. 1/3 af kroppen består af kollagen. Med alderen svækkes huden sin evne til at danne/bevare kollagen og elastin. De elastine fibre er elastiske og giver huden dens spændstighed og elasticitet. Elastin er særlig sårbar overfor UV stråler og rygning.

Subcutis

Det er det nederste og dybeste hudlag. Det består af større blodkar (veneoler, arterioler) bindevæv og væske, Fedtceller, Lipider (dansk), Lipocytter eller adipocytter (engelsk).

Der findes brunt, hvidt og beige/gulligt fedt.

Funktion: fedtdepot og isolerende.

Fedtets placering hos kvinder skyldes det kvindelige kønshormon - østrogen.

Cellulite fremkaldes af fedtpuderne og væsken imellem. Cellulitis er en betændelses tilstand (”itis” er latin og betyder betændelse).