top of page

Manicure

  • Forfatters billede: Caroline Johansen
    Caroline Johansen
  • 7. mar. 2021
  • 7 min læsning

Opdateret: 11. mar. 2021

Manicure er en forskønnende behandling af hænder og negle.


Neglens funktion:

· Neglene beskytter fingerspidserne mod slag og stød.

· Fungerer som et værktøj.

· Har en kosmetisk funktion.

Neglens vækst:

Neglen vokser hurtigere på yngre end hos gamle. Den vokser også hurtigere om sommeren end om vinteren - varme speeder processer op. Fingernegle vokser 4 gange hurtigere end tånegle, Hos neglebidere vokser neglen ca. 20% hurtigere.

Neglen vokser 0,5-1,2 mm om ugen. Det tager 3 måneder for neglen at vokse fra matrix til lunula, og det tager ca. 6 måneder for neglen at vokse fra lunula til den frie kant.

Forandringer i neglens vækst, form og farve kan være tegn på sygdom.


Neglens anatomi


Matrix - neglemoderen:

Der hvor neglen dannes, og den nye negl ”skubbes” op fra. De nye negleceller er helt bløde og runde - de er stadig levende her. I matrix findes blodkar og nerveender - det er her der sker celledelinger.

Neglepladen begynder at vokse under huden i neglematrix, den levende del af neglen (basal cellemembran), som også kaldes neglens vugge. Matrix er en del af månen + den basale cellemembran + de nære omgivelser. I matrix produceres de meget stærke proteiner, kaldet keratin. Disse keratinceller er byggestenene i neglepladen. Selve matrix er et ugennemsigtigt, blålig hvidt, næsten rektangulært område med specialiserede celler. Disse celler er designet til at bearbejde det, vi spiser, og transformere det til et stærkt og fleksibelt stof kaldet keratin. Størrelsen

og formen på matrixen er med til at bestemme neglepladens tykkelse, bredde og krumning.


Matrix består af udover keratin: 48% aminosyre + 5% svovl + 14% fedtstof +14% vand

Matrix indeholder, i modsætning til resten af neglen, blodårer og nervetråde. Matrixen og neglen forbindes af en hvidlig masse, der kaldes lunula

.

Negleroden

Starten på neglen som udspringer fra matrix. Den del af neglen der er dækket af neglefolden og eponychium.


Corpus unguis - neglepladen

Neglen kan opdeles i negleplade og negleleje. Neglepladen er en buet (konveks) hornflade, der består af døde, keratiniserede celler, der beskytter nerver og blodkar i fingre og tæer. Neglepladen er følelsesløs ligesom hår og overhud og har hverken blodcirkulation eller nerver. Neglepladens hovedbestanddel er keratin. Ordet keratin kommer af det græske keras, som betyder horn. Neglepladerne er opbygget af op til 100 lag dødt væv. Lagene holdes sammen af olie- og fugtighedspartikler, der samtidig er med til at holde neglene elastiske og smidige.

Det er den del af neglen vi lakerer.

Neglepladen består af:

· Svovlholdige aminosyrer

· Kalciumfosfat

· Karbonat

· Arsenik

· Keratin

· Fedt i kolesterolform

· 14-22% vand.


Solum unguis - neglelejet

Den underliggende hud, hvorpå neglen hviler - også kaldet neglesengen. Det består primært af dermis og stratum basale. Her findes blodkar (kapillærer) og nerveender. Det er de små blodkar i neglelejet, som giver neglepladen dens rosa farve.

Neglesengen er den egentlige hud uden neglepladen. Det består af man-

ge små blodbaner, der forsyner og renser vævet. Selve neglesengen ligger direkte under den solide neglelade, hvor den starter ved matrix og ender ved den frie kant. Vævet i ansigtet og vævet i neglesengen består af samme typer af væv, nemlig epidermis og dermis. Det øverste hudlag i neglesengen består også af epidermis, det der er tættest på neglepladen. Selve dermis består af mange små blodbaner, som har to basale

funktioner:

1. At transportere mad og oxygen rundt samt reproduktion og vækst.

2. At rense celler og fjerne toxiner, carbondioxid og affaldsstoffer.Der findes dog flere typer af epidermis, afhængigt af, hvilken del af kroppen der er tale om. Epidermis under neglepladen er anderledes end epidermis på hænder og fingre. Den epidermis, der er under neglepladen, minder mere om den epidermis, som findes på indersiden af munden. Denne specielle type af epidermis kaldes: bed epithelium og findes kun på undersiden af neglepladen. Dette væv er klistret og hæfter kraftigt til bunden af neglepladen. Når neglen gror mod den frie kant,

løfter epitelvævet sig fra dermis og på den måde lader den neglepladen glide henover dermis, hvorefter den sætter sig fast igen. På denne måde sørger epitellaget for, at neglepladen ikke falder af neglesengen, når den vokser, giver den fleksibilitet og danner hyponychiums funktion.


Lunula (halvmånen)

På de fleste negle ses den hvide halvmåne på neglepladen. Den består af negleceller nede fra matrix, som endnu ikke er forhornet (keratiniseret). Det er hvidt, fordi neglen først bliver gennemsigtig når keratiniseringen er sket.

Den er bedst udviklet på tommelfingrene og aftager i størrelse hen imod lillefingeren, på hvilken den ofte ikke kan ses. Lunula bestemmer også formen på neglen. Du kan ved at kigge på formen af lunula se, at den næsten matcher formen på margo liber

.

Neglens rosa farve skyldes de underliggende blod-

kar i neglesengen. Farven kan ændres ved sygelige tilstande.


Den proximale hudfold

Området der beskytter eponychium. Den proximale hudfold beskytter eponychium og forhindrer, at bakte-

rier og kemikalier kan trænge ned i eponychium og derved lave skade i matrix. Den proximale hudfold ender ikke, hvor den møder neglen, men fortsætter og folder sig ind under sig selv. Der findes fire af disse

hudfolde rundt omkring neglen. Deres funktion er at beskytte (bodyguards) selve neglen. Hvis en forsegling bliver brudt, kan det resultere i infektioner. Disse vigtige forseglinger beskytter neglesengen og matrix. Under den proximale hudfold hæfter eponychium sig fast og beskytter både matrix og den nye negl.

Betegnelsen den proximale hudfold indikerer, at den lægger tættest på, hvor neglen vokser ud. Herudover findes der yderligere to hudfolde ved sidefoldene. Disse sidefolde kaldes de laterale hudfolde. Lateral er latinsk og betyder ”på siden”.


Eponychium

Det er den lille hudfold/bånd ved lunula. Den beskytter matrix mod udefrakommende snavs og bakterier.

Man skal være særlig opmærksom på ikke at skade eponychium under manicure. Levende væv dækker ca. 20 % af neglepladen. Eponychium har til formål at beskytte matrix for ydre påvirkninger, såsom slag, stød, bakterier etc.


Cuticle (neglebånd/non-living tissue)

IKKE forveksles med eponychium. Cuticle er det døde hud som aflejres på neglepladen, i det neglen vokser ud. Cuticle fjernes ved manicure, for at muliggøre en smuk, jævn og ensartet lakering. Det skubbes og nippes bort, det må overhovedet ikke bløde. Undersiden af eponychium afstøder hele tiden tynde lag af cuticula. For at fjerne cuticula skal man under en manicure forsigtigt skubbe på eponychium for at få den synlige del af cuticula frem, så man kan komme til at opløse og fjerne denne del.


Margo liber (den frie kant)

Den frie kant kaldes også neglespidsen eller den hvide kant (gule ved rygere eller svampeinficerede negle). Den er mælkehvid fordi den ikke hæfter til neglelejet. Det er den frie kant som files når neglen formes, files med en fil der har en grit på 240.


Hyponychium

Findes på undersiden af neglen, der hvor neglepladen hæfter til neglelejet. Hyponychium beskytter neglelejet mod snavs og bakterier. Ved margo liber er der yderligere en hæftning, hyponychium, som beskytter negle mod løftning. Hyponychium er en elastisk hinde, som består af levende væv, og den er stærkere og mere modstandsdygtig

over for kemikalier, slid, skader fra rensning af neglens underside etc. Hyponychiums hinde forhindrer, at bakterier, svampe, virusser etc. angriber neglepladen. Hvis der opstår skade på hyponychium, kan selve

forseglen briste, hvilket kan forårsage onycholysis.

Dette kan medføre, at neglepladen løsner sig og i værste tilfælde, at neglen falder af. Hypo-

nychium er en vigtig bodyguard (forsegling til neglepladen), og er den sidste af de fire bodyguards for neglen.

Man skal være særlig opmærksom på ikke at skade hyponychium under manicure.


Sulcus unguis - neglefalsen

Neglene sidder fast i siden af neglen, på en slags riller der holder den fast og forhindre at den løsner sig i siden. Dette kaldes falsen. En af de fire bodyguards for neglen.

(Neglefalsen er de grøfter, som neglens siderande går svagt skråt ned i.)


Vallum unguis - neglevolden

Neglevoldens opgave er at beskytte neglefalsen, så den ikke beskadiges eller løsnes og er den hud som laver en slags vold omkring neglen. En af de fire bodyguards for neglen.

(Den omkringliggende hud, som beskytter neglefalsen og neglens hæftning.)


Negletilstande:

· Flosser - når neglen er skør og brækker af i små stykker.

· Spalter - Når neglen revner på langs.

· Skaller - når neglen tørrer ud og deler sig i lag.

· Brækker - når neglen brækker på tværs.

· Sprødhed - kan have flere årsager: sygdom, infektion, mangel på jern, vitaminer eller lign.

· Skøre negle - når neglene bliver tørre med tendens til at spalte, dette kan opstå fordi blodcirkulationen er for dårlig.

· Æggeskalsnegle - når neglene bliver bløde, halvt gennemsigtige bøjelige og har let ved at spalte i spidserne.


Manicurebehandlingen starter med at finde ud af, hvilken form neglene skal have i forhold til fingrenes form og kundes køn og ønske. Ved lakering af negle kan man optisk forandre neglenes form og udseende. På den kan man fx få korte fingre til at virke længere eller lange fingre til at virke kortere.


Forme:

· Spids

· Oval

· Rund

· Firkantet

· Trapezformet


Forskellige lakeringer:

· Hellakeret

· Frilagt halvmåne

· Neglesider friholdt


Manicure med lakering (75 min)

1. Formfiling af negle (240 grit)

2. Håndbad

3. Mekanisk peeling

4. Fjernelse af neglebånd fra neglepladen samt rens under negle

5. Massage

6. Maske

7. Buffing/polering (1200/4000 grit)

8. Professionel lakering

9. Afsluttende håndcreme


Massage teori:

Formål:

· Afrense epidermis

· Afspænde muskulaturen

· Stimulere blodcirkulationen

· Styrke vævet

· Øge gennemstrømningen

Krav

· Korrekt ergonomi

· Rolig rytme

· Rigtig hastighed

· Smidige hænder, der tilpasser sig

· Indret tryk efter hudens tilstande og musklernes størrelse


Massagetag i håndmassagen

I håndmassagen bruger vi primært efflurage og pettrisage

Massagetag:

· Efflurage (strygninger)

· Pettrisage (æltninger)

· Tampotement (håndkastslag)

· Pincement jacket (nappetag)

· Vibrationer (vibrationer)

· Friktioner (punktrotationer)


Kontraindikationer

· Neglesvamp

· Vorter (verruca)

· Hudsygdomme som kan give negleforandringer (fx psoriasis)

· Allergi overfor produkter som anvendes

· Neglerodsbetændelse

· Sår, rifter eller anden ikke intakt hud

· Forholdsregler ved diabetes (sukkersyge) og blødere

Procedurer

Kundens og kosmetikerens siddepladser på hver side af bordet bør være behagelige og i den rigtige højde. Der skal bruges handsker frem til massagen.

Paraffinbehandling

Du kan anvende en paraffinbehandling i forbindelse med en manicure/ pedicure i stedet for maske/indpakning

Produkter


Produkter

Cnd Almond - almond spamanicure er en effektiv professionel manicureserie, udviklet til at tilføre fugtighed og exfoliere med mineralsalte, sød mandelolie, jojobaolie og E-vitamin.


· Almond milk bath - olie til iblødsætning, der forvandles til et mælkeagtigt fugtbad for negle og omkringliggende hud. Ingredienser: solsikkeolie, jojobaolie, E-vitamin

· Almond moisture scrub - fyldig luksuriøs håndpleje, der nænsomt polerer og plejer huden. Ingredienser: mineralsalte, solsikkeolie, jojobaolie

· Almond illuminating masque - Strålende håndmaske, som mindsker ældningstegn. Ingredienser: jojobaolie, E-vitamin, Cera Alba

· Almond hydrating lotion - hånd og kropslotion som binder fugt i huden, virker genopbyggende og har en terapeutisk effekt. Ingredienser: E-vitamin, vindruekerneolie, urea, citrusolier

· Cuticle away - neglebåndsfjerner. Er uundværlig i hver neglebehandling. Kun til professionelt brug. Husk altid at neutralisere med vand. Ingredienser: sodium hydroxide (base), aloe vera, butylene glycol (humectant)

· Solar oil - forebygger negleskader. Styrker og plejer negl og negleomgivelser. Ingredienser: jojobaolie, risklidolie, mandelolie, E-vitamin

· Cuticle eraser - neglebåndscreme som micropeeler neglens omgivelser. Modvirker tørre og flossede negleomgivelser og neglerødder. Ingredienser: AHA, aloe vera, E-vitamin, panthenol (B5)


Varm eller kold kunde?

Kold kundetype er typisk:

· Lyshåret

· Blåøjet

· Lys (hvid-rødlig) teint

· Typisk blålige blodårer

Varm kundetype er typisk:

· Brunhåret

· Brune øjne

· Gylden teint

· Typisk grønlige blodårer


Korrekt opredning

1 stort håndklæde til bordet, 1 mellem til at folde hen over armpuden, 1 til skødet og en ekstra ved behov - samt 2-4 varmekompres (de små)

Afdækningspapir

Husk selvfølgelig de nødvendige værnemidler.

Seneste blogindlæg

Se alle

Comments


146269120_796903601174256_29784890000400

Caroline Bjerggaard

Kosmetikerelev på Syddansk Erhvervsskole Odense

Abonnér på opslag

Tak!

  • Facebook Social Ikon
  • Instagram

Kontakt mig:

Tak

2021 - Caroline Bjerggaard Johansen

bottom of page