Pedicure
- Caroline Johansen
- 23. feb. 2021
- 3 min læsning
Opdateret: 8. mar. 2021
Ordet pedicure stammer fra latin og er en sammensætning af ordene:
Pes = fod
Cura = pleje
Pedicure er en forskønnende behandling af fødder og negle.
En kosmetiker må ikke stille diagnoser, selvom man kan være 100% sikker på kunden har fx neglesvamp.
Pedicuren består af:
Fodbad
Peeling
Filing af negle og fødder
Fjernelse af non-living tissue (neglebånd)
Massage
Maske
Lakering
Afsluttende fodcreme
Callus
Den hårde hud på fødderne kaldes for callus.
Det er en ophobning af celler i epidermis. Det opstår som følge af friktion, irritation eller pres af et område. Ved pedicure files callus, men undgå at file det samme sted for længe.
Der arbejdes også med produkter som modvirker callus (keratolytiske ingredienser)
Neglefacon
Tånegle skal som regel files lige over eller i en ganske let bue, for at undgå indgroede negle.

CND marine pedicure - nøgleingredienser
Tea tree olie - antiseptisk, naturlig essentiel olie, aromaterapeutisk effekt
Eukalyptusolie - antiseptisk, kølende, naturlig essentiel olie, aromaterapeutisk effekt
Havsalt - mekanisk peeling, rensende, fugtgivende og modvirker hævelser
Solsikkeolie - blødgørende, fugtgivende
Ylang-ylang - essentiel olie, antiseptisk, aromaterapeutisk effekt
Bentonit - fint ler, virker rensende og afgiftende
Spearmint - kølende, mindsker hævelse
Alge ekstrakt - fugtgivende, blødgørende
Agurk ekstrakt - forfriskende, blødgørende, fugtgivende, virker astringerende
Allantoin - fugtgivende, fremmer hudens naturlige helingsprocesser, keratolytiske effekter
Kamille - modvirker hævelse (beroligende), virker blødgørende, let antiseptisk
Glycerin - fugtgivende og blødgørende ingrediens, humectant
Produkter CND marine spa pedicure:
Marine mineral bath - Aromaterapeutisk fodbad. Virker rensende, blødgørende og fugtgivende. Mindsker hævelse og virker beroligende på trætte fødder. Ingredienser: Havsalt, Tea Tree Olie, Eukalyptus olie, Mandelolie, Risklid olie, E-vitamin.
Marine salt scrub - Mekanisk peeling til fødder og krop. Polerer nænsomt huden og efterlader den blød og lækker. Ingredienser: Havsalt (Magnesium Sulfat), Solsikkeolie, E-vitamin.
Marine hydrating oil - Ikke klistrende massageolie. Kan bruges på hele kroppen og efterlader huden fugtet og strålende. Ingredienser: Ylang-ylang, Risklid olie, Jojoba olie, E-vitamin.
Marine cooling masque - Kølende fod- og ben maske som mindsker hævelse og virker beroligende og fugtgivende. Ingredienser: Bentonit, Spearmint, Algeekstrakt, Panthenol, Aloe Vera, Glycerin.
Cucumber heel therapy - Fugtgivende og genopbyggende creme, som er særlig velegnet til ekstremt tørre områder, som sprukne hæle eller kuldeeksem. Ingredienser: Agurk ekstrakt, Aloe Vera, Allantoin, Panthenol, Kamille.
Pedicure med lakering (75 minutter)
Medbring kunden til briksen og sæt kundens ting ind under briksen. Placer kunden korrekt på briksen og put dem under lagen/tæppe. Påfør handsker. Pak kundens fødder ud og anvend korrekt afdækning (husk altid, at der skal være et tørt håndklæde under kundens fødder) og tag derefter desinficerende gel (sprit) i hænderne og påfør gelen på hele foden.
Tjek derefter for kontraindikationer. Vær særlig opmærksom på vorter (verucca), fodsvamp (tinea pedis) eller neglesvamp (tinea unguium).
Dæk derefter fødderne til med håndklæde (for at kunden ikke fryser) og klargør fodbadet med tempereret vand (Marine Mineral Bath).
Så sættes kunden i fodbad. Vær obs på temperaturen. Fodbadet varer cirka 5 minutter, imens henter du produkt.
Kunden sætter sin ene fod op på kanten af fodbadet, efter din anvisning. Eksfolier herefter foden, hælen og benet til og med knæet med efflurage tag (Marine Salt Scrub), derefter tager du det andet ben og fod – produktet fjernes med et varmekompres. Husk at komme ind imellem tæerne. Fodbad tømmes og stilles under briksen. Dup fødderne med et tørt håndklæde. Find dit papirunderlag frem.
Tænd for udsugningen og påfør mundbind. Fil neglene lige - afrundede hjørner. Brug fil med 240 grit. Hvis de er for lange skal de klippes. Snak med kunden om form. Husk at fjerne negleskæg. Husk papirunderlaget under – afklippede negle og overskudsstøv skal i skraldespanden. Husk også håndklæde i jeres skød.
Påfør Cuticle-away (med vatpind) og lad det side og trække 1-2 minutter, imens du renser under neglene.
Rens under neglene med rosenpind, pas på hyponychium.
Skub neglebåndene - pas på eponychium den beskytter matrix- cuticle away fjernes/neutraliseres med vådt vat.
Fjern evt. cuticle med neglebåndsnipper.
Fil callus (husk mundbind og udsugning). Smid papirunderlag ud og evt. rester af callus fjernes.
Fodmassagen udføres (5 minutters massage pr. fod).
Fodmaske (brug Marine Masque) + fugtpakke (Solar Oil + Cuticle Eraser blandes og påføres neglebåndene med vatpind) 10 min i alt. Skal pakkes ind i plastic og frottéfødder. Afvaskes derefter med et varmekompres.
Neglene ”buffes” med 1200 grit. Gøres for at der ikke trækker røde pigmenter ned i neglen og misfarver.
Dehydrer og affedt neglene med acetone lignende produkt (Scrub Fresh).
Vinylux påføres efter forskrifterne. Start minimum 15 min før jeres pedicure skal være overstået.
Afsluttende creme – husk hælene (Cucumber Heel Therapy). Pas på ikke at ødelægge jeres lak. Og bed også kunden om at passe på. Husk at man ikke retter i sin lakering. Man starter forfra på neglen, hvis man ikke er tilfreds, og hvis man har tid.
Fodmassagens fremgangsmåde (10 min)



Comments