Mikrobiologi

I og på vores krop er der billioner af bakterier, der gør at vores sundhed bliver bevaret. Dette kaldes også vores normalflora. Bakterierne lever i symbiose med kroppen. Nogle af dem giver dig energi og bekæmper dårlige bakterier. Andre kan give dig dårligdomme som diarré eller livstruende sygdomme som tuberkulose. Bakterierne skønnes at have været her i cirka 3,5 milliarder år. De er en forudsætning for alt og har bidraget til at udvikle atmosfæren og fotosyntesen.

Bakterier er gode for os, men det også vigtigt at vide at hvis vores gavnlige tarmbakterier (fx colibakterier) kommer i munden eller i sår, kan det give sygdom (diarré og opkast eller betændelse) eller i værste tilfælde dræbe.

Mikroorganismer:

• Bakterier

• Virus

• Svampe

• Parasitter

Disse fire hører hverken til dyreriget eller planteriget, de udgør et rige for sig selv. De er mikroskopiske og består kun af én celle. Hvis de har de rigtige livsbetingelser kan disse vokse og formere sig meget hurtigt.

Livskrav:

• Næring - De får næring fra hudceller, talg, sved og blod

• Fugtighed - De fleste har brug for fugtighed, nogle tåler udtørring, men jo mere tørt jo dårligere vækst.

• Mørke - Trives bedst i mørke, tåler ikke sollys (uv-stråling)

• Varme - De fleste trives bedst ved 37 grader, nogle varmere og nogle koldere - de dræbes ved kogepunkt eller frysning (nogle ligger dog blot i dvale ved frost)

• Ilt - Nogle arter har brug for ilt fra blodet

• Surhedsgrad - De fleste mikroorganismer trives i et neutralt miljø (ph7) - vores hud har 5,5, udtørres huden ændres hudens forsvar (normalflora)

Patogene mikroorganismer - Sygdomsfremkaldende

Apatogene mikroorganismer - Ikke sygdomsfremkaldende

Vi er selvfølgelig mest interesserede i at bekæmpe de patogene. For at undgå dem i vores system, kan man sørge for at der er rent hvor vi lever og arbejder.

Hvis bakterierne har de rigtige betingelser, kan de dele sig hver 20. minut.

Bakterierne inddeles efter deres form:

· Kokker

· Stave

· Spiriller

Bakterier

Stafylokokker - hvor findes de? De findes både på mennesker og på dyr.

På mennesker er det på huden og slimhinderne i næse og svælg.

Livsbetingelser - Meget modstandsdygtige overfor ydre påvirkninger. De tåler udtørring og tåler varme og desinfektionsmidler bedre end andre bakterier.

Behandling - Ofte er stafylokokker resistente overfor antibiotika og er derfor blevet et stort problem på sygehuse, hvor de kan smitte svage patienter.

Enkelte stafylokokker danner toxiner, som kan give problemer i forbindelse med mad der er dårlig opbevaret og som ikke bliver tilberedt ordentligt.

Sygdomme forårsaget af stafylokokker: Børnesår, sårinfektioner.

Streptokokker - hvor findes de? Findes i naturen på mennesker og dyr. Der er flere forskellige typer streptokokker.

Livsbetingelser og behandling - De minder på mange måder om stafylokokker, i forhold til dannelse af toxiner og modstandsdygtige. Men de er nemme at dræbe med penicillin.

Sygdomme forårsaget af streptokokker: Halsbetændelse, skarlagensfeber og gigtfeber.

Virus

Virus er 100 gange mindre end bakterier. Antallet af virusarter er meget stort, men kun en del af dem gør mennesket syg.

Virus kan leve selvstændigt og angriber dermed levende celler hos mennesker, planter og dyr.

Virussets forløb: Et virus formere sig ved at trænge ind i en celle, her indgår den som del af værtcellens DNA og overtager cellestofskiftet, så cellen begynder at producere flere virus af samme slags. Når cellen så er fyldt op, sprænges den og virus frigives i det andet væv og inficere nye celler.

Behandling - Virus kan ikke påvirkes af noget antibiotikum, som ikke samtidig er skadeligt for den inficerede værtsorganisme.

Sygdomme forårsaget af virus: Nogle virus inficerer leverceller(hepatitis) og andre fx nervesystemets celler (poliomyelitis). Andre eksempler er forkølelse og influenza.

Svampe

Svampe er encellede organismer, ligesom bakterier og de har en cellekerne. De fleste svampearter lever i kolonier.

Eksempler på svampe: Mug, skimmel, paddehatte og gær

Hvor findes de? - Forekommer spredt i naturen, både på planter, dyr og mennesker.

Der er 100.000 forskellige svampearter, men kun få giver mennesket sygdomme.

De fleste svampe lever af dødt organisk materiale, men mange patogene svampe kan nedbryde levende væv.

De forskellige svampearter har forskellige opbygning og formeringsmåder, svampe kan være runde, ovale eller tråde fromede (de tråde formede kan danne et netværk af tråde, der kan ses, som fx mug på madvarer)

Svampe formere sig gennem forskellige slags sporer (som ikke må forveksles med bakteriesporer) - deres formering sker ved at svampecellen laver en slags knopskydning eller en spredning via et netværk.

Svampe kan undersøges ved dyrkning, men de vokser meget langsomt og det kan tage op til et par uger, før man har diagnosticeret svampekolonier på mennesket.

Skimmelsvampe

Skimmelsvampe danner cellerne sammenhængende, rørformede tråde, som udgør et forgrenet netværk. Netværket spreder sig ned i det nærings materiale det har valgt, og det viser sig ved at der stikker håragtige tråde op, som gør at skimmelsvampen får et uldet eller håret udseende, enten grøn, grå eller hvidlig (fx madvarer)

Dermatofytter er svampe, der angriber hud, hår og negle:

Tinea pedis - fodsvamp

Tinea ungium - neglesvamp

Tinea corporis - ringorm

Gærsvampe

Gærsvampen er enkeltliggende runde celler - gærsvampene formere sig ved knopskydning

· Fod og neglesvamp

· Candida albicans - denne findes i mundhulen, men uden at gøre skade (hvis den kommer i ubalance kaldes det tørske). Candida findes også i mavesækken. Også i skeden (skedesvamp) - ubalancer får den til at gå i udbrud.

Parasitter

Parasitter er organismer, der lever i eller på andre organismer og volder dem skade. Parasitterne kan være encellede eller flercellede.

Den encellede parasit er mindst og kan ikke ses med det blotte øje.

De flercellede kan lige knap ses (fnatmide) og andre kan være flere meter lange (bændelorm)

Encellede er mikroskopiske - de bevæger sig med svingtråde, bølgende membraner eller celleudløbere. De kan give tarmsygdomme, malaria mm.

De flercellerede er orme og leddyr. Orme kan være fladorme (bændelorme). Leddyr kan være spindlere (som fnatmider) eller insekter (som lus eller flåter).

Det dyr eller menneske som parasitten lever på kaldes parasittens vært.

Arbejdshygiejne rengøringsformer:

· Mekanisk rengøring

· Rengøring med sæbe (sulfo) og vand

· Desinfektion

· At der fjernes eller uskadeliggøre smittestofferne

· Sterilisation

· At alle mikroorganismer og eventuelle sporer dræbes

Mikroorganismer er særlige modstandsdygtige livsformer og de kan overleve både varme, kulde, udtørring, kemiske desinfektionsmidler og næringsmangel. Nogle tåler endda kogning, men dræbes ved autoklavering og tørsterilisering (sygehuse, tandlæger mm).

Hvad er en autoklave: en maskine, der bruges til at udrydde biofarligt affald fra overfladen af værktøker eller instrumenter. Autoklaver steriliserer eller desinficeres ved hjælp af fysiske midler ved hjælp af tryk, temperatur og damp. De omtales ofte som dampsteriliseringsmaskiner.

Hvad er tørsterilisering? En sterilisationsproces med tør varme som foregår ved høj temperatur, fx minimum 160°C i 2 timer. Ikke varmefølsomme genstande, som fx glas, forskellige undersøgelsesinstrumenter eller varmestabile materialer, kan steriliseres med tørvarme.